Letbaner i Danmark: Når vejbaner og spor bliver en udfordring for bilister

Letbaner er kommet for at blive i flere danske byer. De er tænkt som et moderne, grønt og effektivt transportmiddel, der skal forbedre mobiliteten og mindske trængslen. Men mange bilister oplever desværre en helt anden virkelighed, når de skal navigere i trafikken omkring de nye spor. For hvor skal man egentlig køre – og hvorfor er det så let at ende det forkerte sted?

Placering i vejbilledet: Et nyt og uvant trafikelement

En af de største udfordringer ved letbanerne er, at de bryder med den traditionelle opbygning af vejbaner. I stedet for klare kørebaner og cykelstier, er der pludselig brede områder med skinner, asfaltflader uden tydelig markering og skiftende niveauforskelle.

Mange bilister oplever, at:

• det er svært at se, hvor kørebanen starter og slutter,

• skinnerne ligger på en måde, der minder om en almindelig vejflade,

• letbanens infrastrukturløsninger varierer fra strækning til strækning – hvilket gør det endnu vanskeligere at forudsige, hvordan man skal placere sig.

Når et nyt trafikelement ikke intuitivt kan "læses" af bilisterne, opstår usikkerhed – og usikre bilister laver fejl.

Bilister, der forvilder sig ind på sporene

Det er desværre blevet almindeligt at se videoer, billeder og beretninger om bilister, der ved en fejl kører ind på letbanesporene. Ikke nødvendigvis fordi de er uopmærksomme – men ofte fordi det ganske enkelt ser ud som en kørebane.

Skilte og afmærkning kan være utilstrækkelig, eller placeret så man kun opdager dem, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. Mange af de steder, hvor bilister havner på sporene, er der netop:

• manglende eller slidte vejstriber,

• afmærkning der drukner i byens øvrige visuelle støj,

• komplekse kryds,

• parallelle flader i samme farve, som gør det svært at skelne vej fra spor.

Det er et trafiksikkerhedsproblem – ikke bare for bilisterne, men også for letbanens passagerer og operatører, der kan opleve forsinkelser og farlige situationer.

I mørke bliver problemerne endnu større

Flere bilister peger på, at problemerne forværres markant efter mørkets frembrud. Det burde i teorien være lettere at se forskel, når lys, refleksioner og afmærkning træder tydeligere frem. Men sådan fungerer det ikke alle steder.

Hvorfor?

1. • Mange af de hvide markeringer reflekterer dårligt eller slet ikke.
2. • Letbanespor kan være svært synlige i mørke, fordi de ikke er hævet eller har kontrastfarver.
3. • Bilisternes fokus ligger naturligt på kryds, fodgængere, cyklister og signaler – og derfor bliver subtile markeringer nemt overset.
4. • Byens mange lys gør det svært at skelne vigtige vejledere fra ”baggrundslys”.

Resultatet: Det kræver næsten lokalkendskab at køre sikkert gennem visse letbanestrækninger om aftenen.

Hvorfor er afmærkningen så mangelfuld?

Det kan skyldes flere ting:

1. Standarder og bekendtgørelser er ikke designet til letbaner. Letbaner er en relativt ny infrastruktur i Danmark, og meget af afmærkningen er udviklet ad hoc.

2. Økonomi og prioritering. Tydeligere afmærkning, lysmarkeringer, kontrastasfalt og elev¬niveauskift er dyrt – og politiske projekter presses ofte økonomisk.

3. Æstetik over funktion. Nogle steder har man prioriteret et flot, sammenhængende byrum over brutalistisk men klar afmærkning.

4. Manglende trafikal ”indkøring”. Når nye vejanlæg åbner, tager det tid at vurdere, hvor trafikfejl opstår. Desværre sker dette gennem uheld og farlige situationer.

Hvad kan der gøres bedre?

Hvis man vil undgå, at bilister forvilder sig ind på letbanesporene, er der en række oplagte forbedringer:

1. • Mere tydelig afmærkning med stærk kontrast og refleks.
2. • Markante rumlige signaler, som gør det fysisk og visuelt tydeligt, at skinnerne ikke er til biler.
3. • Lysmarkeringer eller LED-striber langs sporene på særligt udsatte strækninger.
4. • Faste standarder for letbaners vejudformning på tværs af kommuner og byer.
5. • Bedre informationskampagner for bilister i områder med ny letbane.

Det handler ikke om at ændre adfærden hos 100.000 bilister – men at designe infrastrukturen, så fejl ikke kan ske.

Konklusion: Letbanerne fungerer – men vejdesignet halter

Letbanerne er et godt og klimavenligt transporttilbud. Men hvis infrastrukturen omkring dem bliver forvirrende, risikerer man at skabe farlige situationer for bilister, passagerer og øvrige trafikanter. Derfor er det på tide, at vi tager bilisternes oplevelser alvorligt og investerer i mere sikker og brugervenlig afmærkning – især i mørke. Ellers vil letbanerne fortsat være en kilde til frustrerede chauffører, unødvendige uheld og potentielt farlige situationer.