Blog

Tommelfingerregel

Der er kommet et nyt råd fra vejdirektoratet om hvordan man hurtigt og nemt kan tjekke om afstanden til forankørende er stor nok. Tommelfingerreglen er navnet og helt bogstaveligt bruger man sin tommelfinger til at tjekke afstanden. Det er vel og mærket på motorvejene at denne metode kan bruges.

Tommelfingerreglen er brugbar, den giver et godt fingerpeg, selvom den ikke er 100% korrekt. Det er stadig to sekunders afstand der er mest præcis, men tommelfingerreglen er nok nemmere og hurtigere at udføre under kørslen.

Metoden udføres ved, at når man sidder bag rattet og strækker armen ud foran sig, skal man med sin løftede tommelfinger lige akkurat kunne dække bilen foran. Hvis man kan det er afstanden tilstrækkelig.

For lidt afstand til forankørende på motorvejene er en hyppig årsag til ulykkerne, da mange af ulykkerne er bagende-kollisioner. Denne nye tommelfingerregel skal gerne hjælpe chaufføren til at holde tilstrækkelig afstand til forankørende.

2 sekunders reglen (på alle veje og hastigheder)

Vejdirektoratet anbefaler, at man holder mindst to sekunders afstand, uanset hastigheden. Dette giver føreren tid til at reagere i tilfælde af pludselige opbremsninger. Reglen for at kontrollere afstanden er enkel: vælg et fast punkt på vejen, såsom en skiltepæl eller en lygtepæl. Når bilen foran passerer dette punkt, skal der gå to sekunder, før man selv passerer det samme punkt. I dårligt vejr som regn, sne eller tåge anbefales det at øge afstanden for at undgå farlige situationer.

Nous utilisons les cookies pour personnaliser le contenu et analyser notre trafic. Veuillez décider quel type de cookies vous êtes prêt à accepter.