30 flere ATK-standere i Danmark

Stærekasser er faste standere (automatisk trafikkontrol, ATK), som måler hastigheden på biler på bestemte vejstrækninger — i modsætning til de mobile fotovogne. Ideen er, at de skal stå permanent opstillet på steder, hvor der er høj risiko for ulykker og/eller mange hastighedsoverskridelser.

Der bliver typisk skiltet i god tid før stærekassen, så bilisten ved, at der kan være kontrol. En af tankerne med det er, at hastigheden falder før standeren — og derved øger sikkerheden.

I følge Transportministeriet bliver antallet af ATK-standere udvidet med 30 flere på 15 nye lokationer. De eksisterende 20 stærekasser opdateres med nyt udstyr.

De i alt 60 ATK-standere driftes sådan, at de vil have bødeaktivitet på skiftende tidspunkter og bødeaktiviteten i Danmark forbliver uændret. De nye stærekasser forventes at blive sat op i 2027. Midlerne kommer fra puljen til bedre trafiksikkerhed.

Hvor mange og hvor er de placeret?

Ifølge officielle oplysninger fra pilotprojektet blev der opsat 20 stærekasser på 11 lokationer i Danmark i efteråret 2018.

Eksempler på vejstrækninger er:

• • Grenåvej (nær Aarhus) — to standere, én for hver retning.
• • Måløv Byvej (Ballerup) hvor de første standere blev tændt.
• • Derudover er der udvalgt strækninger ud fra ulykkesstatistikker og vurdering af høj fart.

Erfaringer og effekt

Det pilotprojekt, der startede med de 20 stærekasser, viste allerede i evalueringen fra december 2021:

• • Gennemsnitshastigheden på de berørte strækninger er faldet med omkring 10 km/t.
• • Særligt de bilister, der tidligere kørte allerhurtigst, har sænket farten.
• • Effekten mærkes typisk op til ca. 1 kilometer før og efter standeren.

Disse resultater taler for, at stærekasser kan være et effektivt redskab til at øge trafiksikkerheden på de mest risikofyldte vejstrækninger.

Debatten: Hvorfor stærekasser – og er der kritik?

Argumenter for

• • Ved at fastmontere kontrol-kameraer på steder, hvor hastighed og ulykker er særligt alvorlige, kan man målrette indsatsen.
• • Bilister får advarsel via skilte, hvilket kan føre til mere frivillig fartsænkning end det rene »blitz-overraskelse«.
• • Kombineret med mobile fotovogne giver det en bredere kontrolstrategi: både overraskelse og synlighed.

Kritik og udfordringer

• • Nogle bilister ser stærekasser som »kontrol for kontrollens skyld« frem for et sikkerhedstiltag — der er debat om balance mellem bødetrafik og forebyggelse.
• • Da standerne er faste, kan bilister vælge at sænke farten netop dér og måske øge farten lige efter — altså lokal effekt men måske ikke over hele strækningen. Evaluering viste dog, at hastigheden ikke umiddelbart steg efter standeren.
• • Placering og skiltning er afgørende: For at sikre maksimal effekt skal bilisten være opmærksom på, at der er kontrol.
• • Ressourcer og politik: Hvor mange standere skal der være? Hvordan fordeles de? Hvilke strækninger prioriteres?

Hvor går det hen?

Ifølge dokumentet “Infrastrukturplan 2035” ønsker regeringen at udvide brugen af stærekasser på stats- og kommuneveje, især på de strækninger, hvor fart er en hyppig ulykkesfaktor.

Det betyder, at man ser stærekasser som en del af en bredere indsats for trafiksikkerhed: vejudformning, skilte, zonebegrænsninger, adfærdsændringer osv.