Nye vinterdæksregler i Danmark

Fra den 1. juli 2025 trådte der markante ændringer i færdselsloven i kraft i forhold til dækbrug under vinterlige forhold. Ifølge de nye regler må et køretøj ikke være “forsynet med åbenbart uegnede dæk”, når der er vinterføre som sne, is eller sjap.

Formålet med lovændringen er at øge trafiksikkerheden: ved at kræve dæk, der reelt kan klare glatte og farlige vejrforhold, kan man reducere risikoen for længere bremselængder, udskridninger og ulykker.

Hvad betyder ”egnede dæk” nu konkret?

Ifølge de nye regler er ikke alle dæk, der tidligere blev betragtet som “vinteregnede”, længere tilstrækkelige:

• • Dækkene skal bære 3PMSF-mærket (“Three Peak Mountain Snowflake”): et bjergsymbol med et snefnug indeni, som viser, at dækket er testet til og egnet for krævende vinterkørsel (sne, is, sjap).
• • M+S-mærkede dæk alene (“Mud + Snow”) uden 3PMSF accepteres ikke længere som tilstrækkelige under “hårdt vinterføre” (sne, is osv.).
• • Minimum mønsterdybde: Der er et krav på mindst 1,6 mm mønsterdybde. Ifølge nogle kilder anbefales det dog at have endnu mere mønster, fx omkring 3 mm, for at bevare godt vejgreb i vinteren.
• • Brugen af pigdæk er reguleret: Ifølge 247Dæk må pigdæk anvendes i “pigdæksperioden” fra 1. november til 15. april.

Bødestørrelse og politi¬kontrol

• • Hvis en fører kører med “åbenbart uegnede dæk” i vinterføre, kan politiet udskrive bøder: typisk 1.000 kr. pr. dæk, op til 4.000 kr. for en personbil med fire dæk.
• • Det er føreren af bilen, ikke blot registreringsnummeret, der vurderes til ansvar for, at dækkene er egnede til de aktuelle forhold.

Forsikringsselskabernes rolle: Kan de afvise at dække en ulykke, hvis du ikke har lovlige dæk?

Ja — der er en reel risiko for, at forsikringsselskaber kan afvise eller reducere erstatning, hvis dækkene vurderes som uegnede, og det har betydning for både kaskoforsikring og i nogle tilfælde ansvarsforsikring.

Hvad siger eksperterne og interessenterne?

• • Ifølge FDM kan manglende eller forkert dæk i vinterføre “få betydning for din forsikring”.
• • FDM fremhæver, at det afhænger af forsikringsselskabets vilkår, om de vil dække skader, når der er brugt dæk, der ikke lever op til lovens forventning om “egnede dæk”.
• • Ifølge Alka Forsikring (via NNF) kan forsikringsselskabet betragte brug af forkerte dæk som grov uagtsomhed – og i de værste tilfælde afvise dækning.
• • Blik- og Rørarbejderforbundet nævner eksplicit, at forsikringsselskaber “kan afvise dækning af skader, hvis bilen ikke har haft korrekte dæk på.”

Hvornår kan forsikring blive afvist?

Nogle scenarier, hvor forsikringen kan sætte spørgsmålstegn ved dækningen:

1. Ulykke på glat vej

Hvis du kører galt, fordi bilen mister vejgreb på sne eller is, og dine dæk ikke har 3PMSF-symbol eller har lavt mønster, kan forsikringsselskabet argumentere for, at dine dæk har svækket bilens evne til at bremse eller manøvrere korrekt.

2. Grov uagtsomhed

Hvis dine dæk er klart “åbenbart uegnede” i vinterføre, forsikringsselskabet kan hævde, at der er tale om grov uagtsomhed — især hvis dækvalget er i strid med lovkravet.

3. Vilkår i forsikringspolicen

Nogle forsikringspolicer kan allerede indeholde krav til dæk, fx minimumssymbolet (3PMSF) eller minimum mønsterdybde. Bilister bør tjekke deres police, især for kasko- eller helkaskoforsikringer.

4. Dokumentation og årsagssammenhæng

Det er ikke nok, at dækkene er forkerte — forsikringsselskabet skal kunne vise, at dækkene har haft betydning for ulykken (årsagssammenhæng). Ifølge FDM vil de vurdere den “helhedsmæssige” situation før beslutning om afvisning.

Hvorfor disse regler kan være problematiske – og hvad bilister bør gøre

Udfordringer og kritik

• Tvetydighed i “vinterføre”: Hvad præcist defineres som “hårdt vinterføre”? Ifølge FDM kan formuleringen “åbenbart uegnede dæk” være for uklar, og det kan medføre usikkerhed for førere.

• M+S-mærkets begrænsninger: M+S-mærket har tidligere været brugt bredt, men dækcentre og eksperter advarer om, at det ikke nødvendigvis betyder, at dækket er godt nok til realt vinterføre.

• Forsikringstvister: Hvis et forsikringsselskab afviser dækning, kan det komme til en tvist, og det kræver måske involvering af fx Forsikringsankenævnet for at afgøre, om der er dækning eller ej.

Hvad kan du som bilist gøre for at passe på dig selv og dine dæk + forsikring:

1. Tjek dine dæk i god tid

– Undersøg, om de har 3PMSF-symbolet.

– Tjek mønsterdybde – helst over minimum for at være sikker.

2. Læs din forsikringspolice

– Se, om der står noget om krav til dæk (fx mærkning eller dybde).

– Spørg dit forsikringsselskab, hvad der gælder præcist i tilfælde af en skade.

3. Overvej at skifte til egnede dæk

– Hvis du har M+S-dæk uden 3PMSF, kan det være en god investering at skifte.

– Brug dækcentre, der kan hjælpe med at vælge dæk, der lever op til de nye krav.

4. Dokumentér dine dæk

– Tag billeder af dæksiden med symbolet og mønsterdybde, især før vinteren. Det kan være nyttigt ved en forsikringssag.

5. Kør forsigtigt i vinterføre

– Selv med korrekt dæk kan glat føre være farligt – tilpas hastigheden og kør defensivt.

Afsluttende

De nye vinterdæksregler, der trådte i kraft i juli 2025, er et stort skridt for at øge sikkerheden på danske veje i glatte og snefyldte forhold. Men de lægger også et nyt ansvar på bilister: ikke bare for at skifte dæk, men for at vælge den rigtige type dæk. Samtidig åbner reglerne for, at forsikringsselskaber kan vurdere skadesanmeldelser anderledes, hvis uheld sker, og dækkene ikke lever op til kravene.

Som bilist bør man derfor tage disse regler alvorligt – ikke kun for at undgå bøder, men for at sikre, at man er dækket forsikringsmæssigt, hvis det værst tænkelige sker. At investere i 3PMSF-dæk og holde godt øje med dækkenes stand kan være billigere i længden end at risikere afvisning af forsikringsdækning efter en skade.

Er det rimeligt, at bilister skal kunne vide, hvornår vinterligt vejr “starter”?

Med de nye vinterdæksregler i Danmark er der opstået en helt naturlig debat:

Kan man overhovedet forvente, at almindelige bilister præcist kan afgøre, hvornår der er vinterføre?

Og endnu vigtigere: Er det rimeligt, at man som bilist kan risikere både bøder og forsikringsproblemer på grund af en vurderingssag?

En glidende overgang – ikke et kalenderfænomen

Den største udfordring er, at vinterføre ikke har en fast dato.

Det kommer ikke automatisk den 1. november eller forsvinder den 1. marts.

I Danmark kan du have:

• • frost i oktober
• • sne i april
• • is om morgenen og 8°C midt på dagen
• • sort is uden varsel

Vejret er uforudsigeligt, og lokale forhold kan variere enormt over få kilometer. Det betyder i praksis, at vurderingen af “vinterlige forhold” er subjektiv, ikke objektiv – og kan ændre sig pludseligt.

Politiet vurderer i øjeblikket

Loven taler om “åbenbart uegnede dæk under vinterlige forhold”.

Men hvad betyder det i praksis?

• • Politiet vurderer på stedet.
• • En betjent skal beslutte, om forholdene kræver 3PMSF-dæk.
• • Der findes ingen officiel temperaturgrænse, snegrænse eller is-tærskel, der er defineret i loven.

Det giver en ret usikker retsstilling:

Man kan blive bødesanktioneret og potentielt få forsikringskonsekvenser – uden at der findes en klar, målbar definition, som førere kan forholde sig til.

Bilister skal forudsige både vejr og lovfortolkning

Det er her, diskussionen bliver principiel:

• • Hvordan kan en almindelig bilist vide, om der opstår glat føre 10 km længere fremme?
• • Hvordan kan man vide, om morgenfrosten, der lige er smeltet, stadig tæller som vinterføre?
• • Hvordan kan man vide, om politiet vil anse situationen for at være “åbenbart uegnet”, hvis gråvejr fx bliver til slud?

Der er med andre ord krav om forudseenhed, som bilister ikke nødvendigvis kan have – især i overgangsperioder.

Forsikringsselskaber: Kan dømme i bagklogskabens lys

Endnu mere problematisk er forsikringsdelen.

En ulykke bliver ofte vurderet efter den er sket – hvor man med bagklogskab kan sige:

• “Det var lidt glat dér.” • “Der lå rimfrost.” • “Dine M+S-dæk var ikke tilstrækkelige under de forhold.”

Dermed kan en fører blive stillet til ansvar for noget, der ikke føltes som vinterføre i øjeblikket, men som vurderes sådan bagefter.

Det er her, mange bilister føler, at reglerne bliver urimelige.

Bør Danmark indføre faste datoer, som i andre lande?

Mange EU-lande bruger faste perioder, f.eks.:

• • Tyskland: Vinterdæk ved “glatte forhold”, men stærkt anbefalet i vinterhalvåret.
• • Norge og Sverige: Klare perioder for pigdæk; stærke anbefalinger for vinterdæk fra midten af november til april.
• • Østrig og Slovenien: Obligatoriske vinterdæk i bestemte måneder.

Fordelen ved faste perioder er forudsigelighed:

• • Bilister ved, hvornår de skal skifte.
• • Politiet ved, hvornår regler gælder.
• • Forsikringsselskaber kan ikke fortolke sager bagud.
• • Reglerne bliver ens for alle.

Danmark har valgt en anden vej:

Fokus på føre, ikke periode. Det giver fleksibilitet – men også tvivl.

Er løsningen så at køre med vinterdæk hele vinterhalvåret?

Det er faktisk dér, de fleste eksperter lander:

• • Skift i oktober/november
• • Kør på vinterdæk til marts/april
• • Undgå M+S uden snefnug
• • Brug 3PMSF som hovedregel

Så er man næsten altid dækket ind – både juridisk, mekanisk og forsikringsmæssigt.

Konklusion: Er det rimeligt?

Både ja og nej.

JA – fordi:

1. • Det er rimeligt at kræve, at bilister tilpasser sig vejret.
2. • Vinterdæk redder liv.
3. • 3PMSF-standard giver klar teknisk sikkerhed.

MEN NEJ – fordi:

1. • “Vinterføre” er uklart defineret.
2. • Reglerne lægger for meget ansvar på bilisters evne til at fortolke vejret.
3. • Forsikringsselskaber kan bagefter afgøre, om dine dæk var “egnet nok”.
4. • Politiets vurdering kan variere fra sag til sag.

Derfor er det helt forståeligt, at mange bilister føler, at de ikke kan være 100 % sikre på at gøre det rigtige.

Måske vil denne lovændring føre til en større debat i Danmark om, hvorvidt vi – ligesom andre lande – bør få klare, faste perioder, så både retssikkerhed og trafiksikkerhed styrkes.