Fornyelse af kørekort skal ske inden dit kørekort udløber.

Er dit kørekort udstedt før 19/1 2013 er dit kort gyldigt til du fylder 70 år. Med mindre der er særlig gyldighed, så kan det være kortere tid, men for de fleste skal kørekortet først fornys når man fylder 70 år.

Er dit kørekort udstedt fra 19/1 2013 er det normalt gældende i 15 år fra udstedelsesdatoen. Det kan være udstedt med kortere gyldighed.

På alle kørekort er gældende udløbsdato påtrykt.

Ved fornyelse er der normalt ikke krav om lægeattest. Dog skal du aflevere en lægeerklæring hvis der i forvejen er restriktioner pga. sygdom.

Du kan tidligst søge om fornyelse 3 mdr inden du fylder 70 år.

Disse regler gælder for gruppe 1:

  • AM - Stor knallert

  • A1 - Lille motorcykel

  • A2 - Mellemstor motorcykel

  • A - Stor motorcykel

  • B - Almindelig personbil

  • BE - Almindelig bil med stort påhængskøretøj

  • TM - Traktor og motorredskab

Har du et kørekort af model EF eller EU fra før 2013 gælder det i gyldighedsperioden som står på, men skal dog senest ombyttes til EU-kørekort modellen som ligner et kreditkort, senest 18.januar 2033.

Du skal henvende dig hos borgerservice (påregn at bestil tid i forvejen) og du skal medbringe:

  • et vellignende foto
  • dit gamle kørekort
  • identifikation (pas eller sygesikringskort)
  • evt. lægeattest

Hvis du ikke har et kørekort af kreditkorttypen eller et gyldigt pas, skal du i stedet medbringe din originale dåbs- navne- eller fødselsattest, samt billedlegitimation.

Pris (2023) er 140,- Kr.

Fotokrav:

  • fotografiet skal være uden skader
  • det skal ligne dig
  • størrelse 35 x 45 mm, hvor hovedet måler mellem 30-36 mm i højden
  • billedet skal tages lige forfra og vise dit ansigt og det øverste af skuldrene
  • hovedbeklædning må kun bæres, hvis ansøger anmoder om det af religiøse grunde. Hvis der gives tilladelse, skal pandeparti, kindben og hage være tydelige og synlige ansigtet skal være jævnt belyst begge øjne skal være helt synlige og blikket rettet mod kameraet
  • munden skal være lukket
  • briller må ikke være tonede og skal være uden reflekser
  • baggrunden skal være lys og uden skygger eller motiver
Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.