Ca. 4000 gange om året bliver der tabt gods på vejene. Det er til stor gene for traffiken og kan forårsage ulykker. Så husk at spænde dit gods ordentlig fast. På motorvejen må du aldrig stoppe op, men meld det til Trafikinformationscenteret på tlf 80 20 20 60
Hvis du ser fejl eller lignende på motorvejen eller en hovedlandevej vil Vejdirektoratet gerne informeres herom. Du må gerne tage et billede og brug deres webside eller deres app til smartphone for at sende beskeden. Er det en mindre vej skal du henvende dig til kommunen.
De ting du kan give besked om er fx.
Defekte eller ødelagte elementer på rastepladser (fx toiletbygninger)
Huller i veje og stier
Ødelagte skilte
Problemer med oversigtsforholdene
Dårlige fortov
Hærværk
Defekt belysning
Glasskår på cykelstien
Stoppede brønde
Farlige hændelser eller skader kan du som sagt ringe til tlf 80 2020 60. Det kan være genstande på vejen, farlige huller, uheld, kø eller andet. Går din bil i stå på motorvejens vognbaner skal du ringe til alarmcentralen på 112. Husk at have den gule refleksvest med i bilen, så du nemmere kan ses hvis du får brug for at stige ud af bilen. Refleksveste er i øvrigt gode til andre aktiviteter for nemmere at blive set i mørket – løb, cykle, gå osv.